Vi har fået en Jysk mester i tennis (U16)

26. august 2020 19:25 , af Jens Staadsen Petersen

Eller rettere: Det var meget tæt på!

For ca. 3 uger siden deltog Thure Lohse og Magnus Esbensen i de jyske mesterskaber i tennis for U16. Ud af 16 deltagere, som efter Magnus’ udsagn havde ”et højt bundniveau”, lykkedes det vores drenge at kæmpe sig videre til både finale- og semifinalerunden. Thure tabte kampen om 1.-pladsen, og Magnus vandt kampen om 3.-pladsen. Finalekampen var en underholdene kamp, hvor Thures modstander formåede at sætte Thure under et voldsomt pres, hvilket blev udslaggivende for kampen. Under mesterskaberne klarede vores spillere sig bedre end de 2.- og 3.-seedede spillere. En flot præstation, som vi fra Gråsten Tennisklubs side ønsker vores 2 talentfulde spillere tillykke med. På lørdag kl. 11.30 går det som tidligere skrevet løs igen, hvor Thure og Magnus spiller på Gråstens 1.-hold i hjemmekamp mod Vejle. Senere på året følger de jyske mesterskaber i indendørs tennis for U16. Det bliver spændende at følge drengenes kampe og udvikling.

På billederne nedenfor ses Thure (i mørk trøje) til præmieoverrækning sammen med vinderen af JM og på det andet billede ses Magnus.

     

 

Med venlig hilsen

GTK